Dyrskuer

Landsskuet

Landsskuet er Danmarks største dyrskue og det indebære selvfølgelig også Danmarks største blondeudstilling med omkring 50 dyr. På billederne ovenfor kan nogle af de seneste årtiers vindere ses. Dyrskuerne er racens bedste markedsføringsvindue for salg af avlsdyr og for kontakt til nye avlere. Derfor gør foreningen også en stor indsats omkring landsskuet. I Danmark har dyr af ekstremt høj kvalitet og det tiltrækker også en del udlændinge til skuet. Desuden har vi også i Danmark end til videre de bedste pollede dyr i verden, hvilket også har sat os på verdenskortet.

Resultaterne kan altid ses på landsskuets hjemmeside- Landsskue

Lokale skuer

Vi har i Danmark også nogle mindre skuer rundt om i landet, hvor der også optræder blonder på nogle af dem. Den største blondeudstilling på lokalskuer er Hjørring dyrskue, hvor der kommer næsten 20 dyr. På billedet ses vinderen af interbreed på Hjørring dyrskue 2019, ST. Endelt Nikoline der på skuet vejede 882 kg blot 22 måneder gammel. Hun gik efter sejren i Hjørring hen og blev bedste kvie og beste kødtype hundyr på landsskuet 2 uger efter.

Svend Andersens Mindelegat

På billedet ses den hidtil største vinder af mindelegattet, GG Ninka der har vundet hele 4 gange. Foruden det vandt hendes helsøster GG Maude også 1 gang.

Svend Andersens Mindelegat er legat skænket af Svend Andersens mindefond. Legattet og de 5.000 kr. tilfalder det dyr, der på landsskuet udpeges til det bedste blandt de udstilllede dyr, hvis dyret er eget af et medlem af foreningen. 

Svend Andersen var en af de første til at importere blonder til Danmark og blev også foreningens første formand. Han gjorde et stort arbejde for at promovere og udbrede racen og har stor andel i racens udvikling gennem tiden.